Psykolog Allan Holmgren skrev den 1. oktober 2026 et modigt debatindlæg i Politiken om et upopulært og kontroversielt emne: at børns trivsel hænger tæt sammen med deres forældres trivsel
og med kvaliteten af de voksnes relationer til hinanden.
Han peger på, at når børn mistrives, er det også forældrene, der skal have hjælp, fordi børn kan blive symptombærere, mens ansvaret for deres trivsel ligger hos de voksne. Holmgren skriver
videre, at skam måske er et af de største problemer i vores tid, og at børn kan blive efterladt med en følelse af skam – over ikke at trives eller ikke passe ind – når forældrene ikke tager deres del af skylden og ansvaret på sig.
Holmgren mener, at børns problemer, og livet i det hele taget, er for komplekse til, at vi meningsfuldt kan tale om enkle ”løsninger”. I stedet peger han på en positiv, affirmerende og
opbyggende tilgang med blik for det, børn og forældre allerede kan, og for det, der er vigtigt og betydningsfuldt for dem.
Børn har grundlæggende brug for sikkerhed, tryghed, kærlighed, nærvær, varme, stabilitet og forudsigelighed fra de voksne omkring dem. De har også brug for et hverdagsliv uden for mange og for voldsomme konflikter og for tid sammen med deres voksne, så nære og bæredygtige relationer kan udvikle sig.
På Familiecentret Vibygård deler vi denne ressourceorienterede forståelse af børn, forældre og deres relationer. Med rødder i den oplevelsesorienterede familieterapi mener vi også, at ansvaret for børns trivsel – og mistrivsel – grundlæggende ligger hos forældrene. Man kan også formulere det sådan, at forældrene har en væsentlig del af nøglen til deres børns trivsel.
Når forældre i højere grad bliver i stand til at give deres børn det, de grundlæggende har brug for – sikkerhed, tryghed, kærlighed, nærvær, varme, stabilitet og forudsigelighed – eller tager ansvar for at reparere det, der er gået skævt eller galt imellem dem, ser vi ofte, at børnene får det bedre, og at mistrivsel kan vendes til øget trivsel.
Det har vi, i lighed med Allan Holmgren, erfaret gennem 40 års terapeutisk familiebehandling i både dag- og døgnregi på Familiecentret Vibygård.
Holmgren beskriver smukt, hvordan behandling kan bestå i at tage fat i alt det, der giver sjælen varme. For en forælder, der tør sanse, mærke og leve sig ind i sit barns indre tilstand, kan det være dybt meningsfuldt at opleve, at barnets smerte, frustration, frygt, rædsel og skam gradvist fortager sig og giver plads til vitalitet, mødeøjeblikke, autentiske følelsesudtryk, leg, nysgerrighed – og almindelig hverdagstrivsel.
Netop derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at forebygge. Vi bør sætte ind, før mistrivsel når at udvikle sig til mere alvorlige psykiske belastninger, lidelser eller sygdomme. Og i den proces er det vigtigt, at forældrene får hjælp tidligt – ikke først, når problemerne har vokset sig store og fastlåste.
Tidlig hjælp kan blandt andet bestå i, at forældre får mere viden og støtte til at forstå og reagere på deres barns signaler og til at skabe den kontakt, tryghed og relation, som barnet har brug for. Her kunne forældreskoler være en mulighed: steder, hvor forældre får viden om kontakt, relationer, følelser, børns behov og trivsel og støtte til at omsætte denne viden i deres eget familieliv.
I andre familier kan der være behov for familieterapi, hvis forældrenes egne erfaringer, reaktioner eller behov står i vejen for et nærværende og trygt forældreskab.
Det betyder ikke, at psykiatrisk behandling eller medicin ikke kan være både hjælpsomt og nødvendigt for nogle børn eller forældre. Men også her er det vigtigt, at behandlingen bygger på et helhedssyn, hvor barnet ses i sammenhæng med sine nære relationer og de omgivelser, det lever i.