Familiecentret Vibygård tilbyder intensiv terapeutisk behandling for familier. Vi er et mor-barn hjem, far-barn hjem eller et hjem for hele familier med dine, mine og vores børn. Kært barn har mange navne – vi kalder os et Familiecenter med både døgn- og dagbehandling.
Vi har 40 års erfaring med, at familieanbringelse er afgørende for børn i nogle af de mest udsatte familier i Danmark. På Familiecentret Vibygård laver vi intensiv terapeutisk behandling i døgn- og dagregi. Under en familieanbringelse behandler vi forældrene for egne traumer og tilknytningsforstyrrelser, som står i vejen for tryg tilknytning til deres egne børn. Gennem behandlingen bliver det muligt, at forældrene kan udvikle de nødvendige forældrekompetencer for at skabe tilknytning og yde kærlig omsorg til deres børn. Gennem familieanbringelse i et terapeutisk miljø er det muligt at behandle og skabe forandring for børnene selv i de mest udsatte familier.
På Familiecentret Vibygård følger beboerne et fast ugeprogram, som indeholder intensiv terapeutisk behandling for alle voksne. Børn deltager i dele af programmet.
Ugeprogrammet
Mandag har vi gruppeterapi, hvor alle voksne beboere deltager. I gruppeterapien får alle mulighed for at dele tanker, følelser, sorger og bekymringer i gruppen. At dele sine inderste følelser med andre, og være vidne til at andre deler, er betydningsfuldt for beboerne. Mange oplever at genkende noget fra sig selv eller eget liv, når de er vidner til andres fortælling, og det i sig selv kan give en følelse af ikke at være alene. Tætte bånd dannes mellem beboerne ved at kende til hinandens problematikker, og det tager beboerne med sig videre ind i dagligdagens gøremål, kontakt og samtaler i fritiden. Mange voksne beboere på Vibygård har en historie med sig om fortielser, tabuer og undertrykkelse af følelser, så gruppeterapien bliver både en øvebane for at åbne op over for andre mennesker og anerkende andre menneskers betydning. Gruppeterapien bliver et rum at se sig selv i sammen med andre.
Tirsdagens programpunkt er krop, sind og bevægelse, og er en anden vej til at bearbejde de oplevelser, stemninger og traumer, som vores beboere har med sig. Ubearbejdede traumer lejres i kroppen, bindevævet og nervesystemet, og kan både give os fornemmelse af generelt ubehag eller direkte gøre os syge. Det er processer, som vi sjældent er vidende om. Det kropslige arbejde under tirsdagens program er veje til at regulere tilstande i nervesystemet, komme ud af frys-tilstande, øge flexibilitet og blive bevidst om beskyttelsesmønstre.
Metoderne under tirsdagens programpunkt er: TRE (Tension and Trauma Releasing Exercises), yoga, afspænding og mindfulness, og det kan også være en aktiv gåtur i naturen i fællesskab.
Onsdagens program står skiftevis på familieterapi og familiedag.
I familieterapien er kærligheden drivkraften – forældres kærlighed til deres børn og børns kærlighed til deres forældre. Måske de voksne i familien ikke længere elsker hinanden, men forældre og børn har helt naturligt kærlighed til hinanden, også selvom kærligheden har et forkert udtryk eller ikke kommer til udtryk, og om den kan mærkes eller ikke kan mærkes.
I familieterapien arbejder vi med at se og møde de dybe sår og svigt, som forældrene har påført og udsat deres børn for, og vi giver plads til de følelser, som er i rummet og relationen. Mange forældre føler stor skam over, hvad de har udsat deres børn for. Det er helende – både for børn og voksne – når forældre tager ansvar og står ved deres handlinger og svigt, og når forældrene kan rumme de følelser, som børnene er fyldt af – ofte stor vrede. På bagkant af og gennem bearbejdningen af svigt og følelsesmæssige sår skabes mulighed for mere tryg tilknytning mellem forældre og børn, hvor kærligheden kan finde vej og et sprog, så børnene kan mærke den.
Familiedag er hele familiens dag sammen med deres kontaktperson. Vi støtter forældrene i at have nærvær og kontakt med deres børn og få nogle gode oplevelser sammen. Indholdet på familiedagene kan svinge mellem alt fra at træne kontakt og stimulering fx mellem mor og spædbarn, spille spil, lave snobrød over bål eller tage på udflugt.
Individuel terapi er torsdagens programpunkt efter morgenmøde. Hver voksne beboer har deres egen faste terapeut, som de har terapi hos hver uge. Her om torsdagen kan forælderen for alvor gå i dybden med egen opvækst og traumer, og hvordan tidlige tillærte og nødvendige mønstre står i vejen for at kærligheden kan flyde frit i relationen til egne børn. Følelser som vrede, magtesløshed, sorg og skam får lov at finde udtryk og bliver mødt, sådan at undertrykte følelser ikke fremadrettet kommer til at stå i vejen for at udvikle sundt lederskab i familien, hvor børn kan udvikle sig sundt, mærke kærligheden og føle sig betydningsfuld i forældrenes øjne.
Forældre- barn aktivitet er altid på programmet torsdage eftermiddage. Personaler og forældre tager samlet på tur i nærområdet eller laver fælles aktiviteter her på Familiecentret. Målet er at vise forældre, hvordan man som familie og i et fællesskab kan gøre ting sammen og få gode oplevelser og minder. Personalet støtter familierne, sådan at problematikker og konflikter bearbejdes relevant her og nu, og børnene får gode oplevelser med deres forældre og i fællesskabet.
Undervisning/psykoedukation er fredagens programpunkt. Ugen rundes af med undervisning, hvor der er noget til hovedet. Hele ugen har beboerne været inde og mærke og føle, og undervisningen giver noget på en anden kanal. Det handler om at give beboerne viden om emner som psyken, følelser, relationer, tilknytning og børns sunde udvikling. Mange af vores beboere har haft psykisk og fysisk vold tæt på, så voldens psykologi er også et emne, som står på programmet. Ligeså er sund og alsidig kost til voksne og børn. Når ugens program rundes af med undervisning, så står beboerne klar til weekend efter en uge, hvor de har arbejdet både med følelser, relationer, kroppen og forståelse og sammenhæng.
Det terapeutiske samfund er rammen rundt om vores ugeprogram. Det betyder i praksis, at vores tilgang, metode og terapeutiske praksis står på fire søjler. Demokratisering er en af søjlerne, og handler i bund og grund om, at vi alle har ret og mulighed for at ytre vores mening, kan forvente at blive lyttet til og har medindflydelse. Fællesskab er den anden søjle, som handler om, at vi gør ting i fællesskab og skaber fællesskaber. Vi gør rent sammen, voksne beboere og personale, vi spiser frokost sammen, fejrer mærkedage og fødselsdage og har i løbet af året traditioner for aktiviteter og oplevelser, som vi gør sammen. Derudover får beboerne deres eget fællesskab, som også bliver en mulighed, fordi personalet – som udgangspunkt – går hjem om eftermiddagen. Det giver mulighed for, at beboerne skaber et fællesskab indbyrdes, fx hjælpes mange med at lave mad sammen, og bruger hinanden til støtte og fortrolighed. Her og nu er den tredje søjle, som handler om, at vi møder hinanden som mennesker i det nu, som er. Heri ligger en forestilling om ligeværdighed og anerkendelse af det enkelte menneske. Tilladende holdning er den fjerde søjle og handler om, at følelser er tilladte. Det er tilladt at være glad, og det er tilladt at være vred. Følelser er en væsentlig del af det at være menneske, og følelser er velkomne. Mange af vores beboere har blandt andet fået det svært med livet, fordi følelser er blevet undertrykt. Vi hjælper med, hvordan følelser kan få udtryk på en reguleret og hensigtsmæssig måde.
Morgenmøder starter dagens behandlingsprogram mandag, tirsdag og torsdag. Fredag konverteres morgenmødet til et weekendmøde.
Alle beboere på Familiecentret Vibygård deltager i morgenmøde og weekendmøde sammen med alle de medarbejdere, som kan være med.
På morgenmødet gennemgår vi kalenderen: er der nogen, som skal have besøg af ven eller familie? Måske sundhedsplejersken skal på besøg hos en af familierne med babyer? Måske der skal være statusmøde og en kommune derfor kommer til møde? Det er rart og trygt for alle, at alle ved, hvad dagen bringer og om der kommer besøg i huset, hvor familierne bor.
Det vigtigste punkt på morgenmøderne er at melde ind med, hvordan vi hver især har det. Mandag melder beboerne typisk ind med oplevelser eller følelser fra weekenden. En familie har måske været hjemme i egen bolig, og det kan have sat følelser og tanker i gang. Vi tror på, at det er vigtigt at fortælle om, hvad vi sidder med her og nu. I hvert fald hvilke følelser vi sidder med her og nu. Vi mennesker sanser hinanden, og hvis én sidder og er skamfuld og ked af det, så kan vi andre fornemme, at der er ”noget”. Når en beboer siger: jeg har det ikke så godt i dag, fordi det var en svær aften i går, hvor vi havde besøg af mit barns far, så ved andre i rummet, hvad der er på spil, at vi kan lægge antennerne ned igen, og at det-ikke-har-noget-med-mig-at-gøre. Det skaber mest mulig tryghed og menneskeligt nærvær for alle.
Der kan også opstå uenigheder i beboerhuset, hvor vi hjælper beboerne til at give udtryk for, hvad de mener – også når de er utilfredse – og henvende sig direkte til den, som det handler om, og hvor vi hjælper med at blive på egen banehalvdel. Det handler om at være i verden som sig selv, give udtryk for egne meninger og holdninger og respektere andre mennesker ligeværdigt. Også selvom vi er uenige eller gør tingene på forskellig måde.
Morgenmødet bliver til et sted, hvor vi øver os i at tage svære ting op, tale fra os selv, øver os i at lytte, selvom vi har det på en anden måde og vi prøver at være os selv sammen med og i respekt for andre mennesker. Formålet er at øve sig i og lære at bringe sig selv til stede.
Hvorfor familieanbringelse?
I 40 år har Familiecentret Vibygård tilbudt intensiv terapeutisk behandling til kommuner for nogle af de familier, som er mest udsatte, og hvor børnene er i massiv mistrivsel. Vi arbejder med at skabe grobund for de nødvendige forældrekompetencer, så børn kan få den omsorg, kærlighed og tryghed, som de har ret til – i deres egen familie.
Størsteparten af familieanbringelser på Familiecentret Vibygård ender med, at kommunerne vurderer, at forældrenes kompetencer har udviklet sig i en grad, så det bedste er, at familien forbliver sammen.
Vi tror på, at det er den bedste løsning – menneskeligt og økonomisk.