I sidste uge var hele personalegruppen, som arbejder direkte med familier, på uddannelsesdage i vores sommerhus på Møn. Det blev to udbytterige dage, hvor vi sammen fordybede os i oplevelsesorienteret familieterapi.
Hvorfor efteruddanner vi os i oplevelsesorienteret familieterapi i samarbejde med Dansk Familie Terapeutisk Institut?
I 2025 indgik vi et samarbejde med Dorthe Jensen fra Dansk Familie Terapeutisk Institut om en skræddersyet efteruddannelse i oplevelsesorienteret familieterapi. På Familiecentret Vibygård har vi allerede stor viden og erfaring med at lave familieterapi, og samtidig skal vi også løbende dykke ned i såvel teori som praksis for fortsat at holde os skarpe og velreflekterede. Vi ønsker også at have et fælles afsæt for vores behandling, og det kræver løbende fælles uddannelse.
Børnene er altid dem, det går ud over, når forældre ikke er gode nok i deres forældreskab og ikke er i stand til at skabe tryghed, omsorg og lade kærligheden flyde i familien.
De voksne i familierne, som for en periode bor og behandles på Vibygård, har selv været børn i familier, hvor der var utryghed, kontrol, misbrug, vold, krig eller ukærlighed til stede. De voksne, som bor her hos os, har ikke selv mærket på egen krop eller lært, hvordan man som forælder skaber nærvær og kontakt med sit barn og sørger for passende stimuli, understøtter et barns følelsesmæssige, sproglige og kropslige udvikling på kærlig og relevant vis. Det skal forældrene lære, samtidig med at de bliver behandlet for de svigt og traumer, som de selv har med sig.
Den oplevelsesorienterede familieterapi tager udgangspunkt i de tilstande, som er her og nu, og den kontakt eller mangel på samme, som er til stede i dynamikken i familien. Vi mennesker er sociale væsener drevet af en længsel efter at høre til, samtidig med at vi længes efter at blive set i vores væren. Ruth Hansen, medstifter af DFTI, skriver:
”At være sig selv… at stå ved egne følelser af frygt, vrede eller smerte er vanskeligt, men ”At være sig selv….sammen” er naturligvis endnu vanskeligere. Kærligheden kan komme til udtryk på frisættende måder og på måder, som både kan binde os selv og den anden. Vi skal kunne mærke og få øje på vore egne åbne sår eller gamle ar, før vi kan begynde plejen i form af selv at tage ansvar for hvornår og hvordan vi åbner og lukker for kontakt. En sådan opmærksomhed og åbenhed giver mulighed for nye valg og ny kontakt.”
”Grundsyn på mennesker og terapi” af Ruth Hansen, Cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision, MPF Direktør og partner, Dansk Familieterapeutisk Institut. Hele artiklen er tilgængelig på www.dfti.dk
Når vi undersøger de tilstande, som er her og nu i familien, så arbejder vi direkte med det, som er i familien. Vi undersøger og opdager sammen både familiens ressourcer og de forsvar eller forhindringer, som står i vejen for nærvær, kontakt og kærlighed.
Det er kendetegnet for familier, som kommer i behandling på Vibygård, at de voksne vurderes at have ressourcer til at udvikle sig, men at de voksne samtidig er vurderet til at have så aktuelt dårlige forældrekompetencer, at børnenes basale sikkerhed, trivsel og udvikling er i fare. Det er i krydsfeltet mellem det, som aktuelt er til stede (og ikke er godt nok) og de muligheder som samtidig er til stede, vi som terapeutisk behandlingssted arbejder i.
Og i dette krydsfelt hvor fortid, nutid og fremtidige muligheder krydser spor, og der skal skabes forandring i dynamikken i familien, der er den oplevelsesorienterede familieterapi relevant og betydningsfuld. I familieterapien ser vi mønstrene og dynamikken udspiller sig i måden, som familien er sammen på som familie. Det kan være et barn, som er meget ked af det, og en mor, som ikke kan tåle sorgen og smerten i sit barn og i sig selv, så hun får lyst til, at sorgen skal forsvinde, måske siger hun: ”du skal ikke græde. Tør nu dine øjne. Vil du have et glas saftevand”. I den oplevelsesorienterede familieterapi er vi undersøgende på, hvad der er svært, og hvordan det kommer til udtryk. Når forældrene opdager de mønstre og den dynamik i familien, som de som voksne har ansvaret for, så bliver det muligt at gøre noget andet fremadrettet. Og forandringerne kan vi arbejde med direkte og her og nu.
Det er en kompleks og svær opgave for os som professionelle at behandle forældrene for de svigt, de selv har med sig, samtidig med at vi hurtigt skal skabe et grundlag for forandring, hvor børnenes basale sikkerhed og tryghed sikres på den korte bane og tilknytning, forbundethed og sund udvikling bliver mulig på den længere bane.
Derfor bliver vi ved med at efteruddanne os som samlet personalegruppe – også i familieterapi – på Familiecentret Vibygård.