Projekt Minding The Baby er netop blevet evalueret. Evalueringen viser, at en tættere
langvarig indsats i sårbare familier under graviditet og til barnet er 2 år har en
forebyggende effekt i forhold til anbringelser af børn.
Evalueringen viser, at mange af forældrene selv har oplevet omsorgssvigt eller traumer i
deres opvækst. Indsatsen hvor kommunen følger familien tæt, hjælper forældrene til at
forstå og reagere på barnets behov og reflektere over, hvordan de selv reagerer i
forskellige situationer, er forebyggende i forhold til anbringelser.
Evalueringen af projekt Minding The Baby har gjort os nysgerrige, og vi vil her reflektere
over, hvad forskellige indsatser kan, og hvorfor behandling i og med relationerne i en
familie er så væsentlige og livsændrende for børnene – både her og nu og i kommende
generationer.
På Familiecentret Vibygård har vi siden 1986 erfaring med, at intensiv terapeutisk
familiebehandling kan forebygge anbringelser. Ved både at arbejde med forældrene,
børnene og deres indbyrdes relationer, og hvad der står i vejen for nærhed, tillid og
mærkbar kærlighed, er det muligt at bryde den psykologiske arv. Gennem intensiv
terapeutisk behandling – med blik for relationerne i familien – er det muligt at sætte en
udvikling i gang, hvor forældrene bliver sensitive nok, så de kan møde deres børns
følelses- og udviklingsmæssige behov. Gennem intensivt terapeutisk arbejde kan vi
sammen få vendt mistrivsel til trivsel, utryg tilknytning til tryggere tilknytning og adskillelse
og isolation til samhørighed.
Familiecentret Vibygård er et kortvarigt (typisk 3-9 måneder) intensivt terapeutisk
behandlingsforløb. Familierne bor på familiecentret, mens de er i behandling. Udover det
intensive terapeutiske ugeprogram, som både omhandler familien, de enkelte medlemmer
af familien, eventuelt forældreparret og hele gruppen, så er der ugentlig psykoedukation,
daglige morgenmøder, jævnlige familiedage og halvårlige temauger, hvor forældrene
dykker ned i f.eks. egen familiehistorie, den traumeregulerende kropsterapi TRE eller
kunstterapi.
Familiecentret bygger på Det terapeutiske Samfunds principper om demokratisering,
fællesskab, ”her og nu” og en tilladende holdning til følelser og følelsesudtryk. Det vil sige,
at vi alle (både beboere og ansatte) gør alt det sammen, som man typisk gør i en familie:
Fejrer fødselsdage og højtider sammen, glædes sammen over fremskridt og udvikling i
behandlingen, sørger når noget går anderledes end ønsket, taler sammen om stort og
småt – også alt det som er svært, både for den enkelte familie eller det som er svært i
huset, når mange mennesker er sammen med forskellige ønsker og behov.
Medarbejdergruppen er meget veluddannet indenfor det terapeutiske område, særligt i
forhold til tilknytning og har stor erfaring med traumebehandling. Derudover er vi
ligeværdige medmennesker i relationen til beboerne. Vi tror, at det ligeværdige og
medmenneskelige blik er en ikke uvæsentlig del af den samlede behandling.
På baggrund af vores samlede intensive terapi og nærværende behandlingsindsats
udvikler beboerne både sig selv og deres forældrekompetencer, sådan at de kan blive
gode nok forældre for deres børn. Familier samles og anbringelser forebygges.
Når familierne flytter fra Vibygård efter endt behandling, så er det betydningsfuldt, at de
flytter tilbage til en hjemkommune, som stadig holder dem og støtter dem. Utryg tilknytning
og traumatisering forsvinder ikke efter 3-9 måneders intensiv terapeutisk behandling på
familiecentret, men vi er nået et stykke af vejen. Den videre vej herfra tilbage til at fungere
selv som en stabil og tryg familie forløber langt bedre, når familien får lidt støtte og hjælp i
hjemkommunen i en periode fremover. Længerevarende mindre intensive forløb som
Minding The Baby, hvor der er fokus på hele familien, kan være sådan indsats.
Historisk set har nybagte familier tidligere fået støtte, hjælp og opmærksomhed særligt i de
første år af barnets liv. Ældre familiemedlemmer støttede og hjalp, vi levede tættere på
hinanden i de nære relationer, så hjælpen var mulig. I og med samfundsmæssige
ændringer op gennem 1900-tallet, da blev omsorgs- og støttefunktioner til nybagte familier
professionaliserede. Sundhedsplejersker og familierådgivere trådte ind på scenen for at
støtte og hjælpe nybagte familier både med omsorg, rådgivning og pleje.
Gennem de seneste 20-30 år er denne professionelle hjælp og støtte til familierne stille og
roligt blevet indskrænket og skåret væk. Det er som om den forebyggende omsorg og
støtte til familierne er gledet i baggrunden, blikket for familiens ve og vel er blevet sløret,
og i stedet er der kommet et stigende fokus på at anbringe børn, der hvor familierne ikke
”af sig selv” lykkes med at skabe tryg tilknytning, psykologisk trivsel og udvikling til deres
barn. Blikket for arbejdet med relationerne i familien og blikket for behandlingen af
forældrenes traumatisering har haft meget lille fokus.
Så når et projekt som Minding The Baby ser dagens lys og får en god evaluering, så
glædes vi over blikket på den samlede familie, og vi undres ikke over den positive
evaluering. Indsatsen tager afsæt i en forståelse af, at relationerne i den nybagte familie er
bærende, og familierne støttes og hjælpes netop i det relationelle.
Vi ved, at børnene og kommende generationer får bedre vilkår, når deres forældre er
blevet mere trygge i sig selv, i verden og i relationen til deres børn. Selvom indsatser i
sårbare familier – både intensive terapeutiske behandlingsforløb på et familiecenter som
Vibygård og mindre intensive indsatser som Minding The Baby – umiddelbart er dyre her
og nu, så er det vigtige, relevante og medmenneskelige investeringer i de enkelte børn nu
og i fremtidige generationer. Vi har ikke råd til at lade være – både i
medmenneskelighedens tegn og i et økonomisk perspektiv.
Vi vil slutte reflektionen over indsatser i familien med ønske om at ”Minde The Baby” og
”Minde The family”.
Link til artikel om Minding The Baby er herunder.